Hej, kan du hjælpe?

Hej, kan du hjælpe?



De fleste ved jo nok, at man kan få ondt i hovedet, hvis man spænder i nakken. Og at det hjælper at få en tur på massørens briks.

Men faktisk er der kolossalt mange smerter, problemer og begrænsninger, som kan lindres hos massøren og akupunktøren. Det handler denne lille kampagne om. Med få ord knyttet til sig, kan du her se en masse ting, som kan lindres. Hvis du finder noget, som kan interessere dig, er du velkommen til at henvende sig. Brug sms til 30405051, messenger eller Instagram eller du kan maile til: peter@massageihaderslev.dk

En god måde at indlede en dialog på, er at udfylde et ‘signalskema’. Det er let, hurtigt, gratis og næsten anonymt. Det kan du gøre her:

https://rygmekanikeren.dk/signalskema

Du kan se hele kampagnen her. Smerter, lidelser og problemer er vist alfabetisk:


Allergi

Enhver behandling er naturligvis individuel. Men den vil typisk se sådan ud: I ’Tung Akupunktur’ findes der kombinationer af nålepunkter (protokoller), som specifikt hjælper kroppen til at håndtere sin allergi. Disse kan ’styrkes’ gennem såvel repetition og flere nåle.


Angst


Angst er en voldsom lidelse, som har store konsekvenser når man lider af det. Ofte behandles angsten medicinsk, men der er også hjælp at hente hos MASSAGE i Haderslev. Evt som et godt supplement til den konventionelle behandling.

Enhver behandling er naturligvis individuel. Men den vil typisk se sådan ud: I ’Tung Akupunktur’ findes der kombinationer af nålepunkter (protokoller), som specifikt hjælper kroppen til at håndtere sin angst. Disse kan ’styrkes’ gennem såvel repetition og flere nåle.

Massage har en god afslappende og afstressende effekt. Og det kan være en god idé, at kombibehandle.


Bryst smerte

Smerte i brystet/brystkassen er ikke kun en smertefuld, men også en angstprovokerende, lidelse. Musklerne i brystkassen – ikke mindst musklerne imellem ribbenene – kan spænde voldsomt til. Og når de går i krampe gør det meget ondt, og kan gøre én bange.

Enhver behandling er naturligvis individuel. Men den vil typisk se sådan ud: Massage er en effektiv og god hjælp, som ikke blot vil være smertelindrende men også vil give ro i kroppen.

I ´’BMS Akupunktur’ findes der nålepunkter (protokoller), som kan smertelindre og være med til at skabe god cirkulation – også dybt nede. Så en kombination af de to behandlinger kunne give god mening.

Nålenes placering vil være i underarme og evt underben.


Dårlig søvn


Dårlig søvn kan have mange årsager, og flere af disse passer som ‘fod i hose’ med vore behandlinger. Det kan både være i forhold til psykisk/mentale årsager (stress, bekymringer, tankemylder osv). Det kan også være fysiske årsager (anspændthed kan gøre kroppen helt ude af stand til at slappe af og genopbygge).

Enhver behandling er naturligvis individuel. Men den vil typisk se sådan ud: I ’Tung’ og ‘BMS’ Akupunktur’ findes der nålepunkter, som specifikt hjælper kroppen til at falde i søvn, men de kombineres typisk med f.eks punkter for uro i kroppen, tankemylder osv.

Nåle vil man typisk få i nakke, ører, hovedbund og fødder.

Massage kan være et fantastisk supplement da det kan afstresse og afspænde kroppen..


Energi mangel

Manglende energi kan ramme os alle. Og når man er helt drænet for kræfter er det selvsagt svært at finde styrken til at komme ud af problemerne.

Enhver behandling er naturligvis individuel og det er vigtigt at se på, hvad der er årsag/årsager til tilstanden, og hvordan vi kan hjælpe.

I ‘Tung’ akupunktur er der kombinationer af nålepunkter – de såkaldte protokoller – som behandler den manglende energi. Og måske er netop denne behandling den rette. Ofte står den blot ikke alene. Det kan være at det giver mening, at kombinere med akupunkturbehandling for fx uro, bekymring, stress, dårlig søvn eller lign. Og måske kan afstressende, beroligende og forløsende massage også være en god kombination.

Nåle vil man typisk få i underame, hænder, underben og fødder. Evt også i ører, hovedbund og pande.


Fod smerte

Når man oplever smerter i sine fødder har det som regel en god grund. Foden er en ret kompliceret konstruktion med mange knogler, led, ledbånd, sener og muskler. Disse kan overbelastes og det kan gøre rigtig ondt. Ved en vedvarende belastning kan der også dannes inflammation (en form for ‘betændelse’) og det gør smerterne værre.

Hvis der er tale om forspænding/forkrampning i musklerne vil massage gøre underværker. Når/hvis der findes inflammation er akupunktur et fantastisk værktøj.

I både ‘Tung’ og ‘BMS’ akupunktur arbejder man uden ‘lokale indstik’. Det betyder at man ikke vil få nåle i der hvor smerten/inflammationen er. Hvis det kun er den ene fod, som smerter vil man behandle den anden, ligesom man sandsynligvis vil behandle fra den ene hånd. Er der smerter i begge fødder vil man behandle fra begge hænder. Det kaldes ‘anatomisk akupunktur’.


Forstoppelse

Forstoppelse kan skyldes mange ting, og man skal aldrig undlade at gå til lægen når man oplever sygdomstegn.

Men en meget overset årsag til forstoppelse (og til fx oppustethed, følsomhed overfor visse fødevarer, smerter ved toilet besøg mv) er forspændthed. Når man (dette rammer i meget høj grad piger/kvinder) spænder kraftigt i sine såkaldte ´psoas muskler´(som går fra lænd til inderlår og er muskulaturen inde i hofteskålen – med en anslået styrke på 800 kg) så ‘smitter’ denne spænding. Det betyder at de meget følsomme muskler i tarmen bliver hårde og forspændte og det gør det svært for tarmen at virke. Også mentale elementer kan påvirke spændingen her – altså jo mere stress/bekymringer/angst/uro jo flere spændinger.

Behandlingen er meget forsigtig og forløsende massage af lænd, mave og hofte. Dette kombineres ofte med et par akupunktur protokoller fra ‘Tung’ akupunktur, som stimulerer fordøjelses processen. Her vil du få nåle i underarm og oversiden af fødderne.


Golf albue

Som med andre inflammations lidelser kan også ‘golf albue’ behandles med akupunktur. Her arbejdes med såkaldt ‘anatomisk akupunktur’, så hvis du alene har problemer med den ene albue, så behandles du fra den anden. Hvis du har problemer med begge – eller hvis behandlingen fra den ene albue ikke slår til – behandles du også fra ét eller to knæ.


Graviditets kvalme

Enhver, som har prøvet det, ved hvor belastende graviditets kvalme er. Desværre har lidelsen en tendens til at vare ved længe. Men der er hjælp at hente i akupunkturen. I ‘Tung’ akupunktur findes en særdeles effektiv protokol, som behandler graviditets kvalme. Og denne protokol er (heldigvis) en af de ret få protokoller vi må behandle dig med når du er gravid.

Du vil få dine nåle i lårene.


Hedeture

Der findes mange gode råd når alderen indhenter én og man kommer i overgangsalder. En periode, hvor især hedeture kan være et stort problem.

I ‘Tung’ akupunktur findes en protokol, som effektivt behandler hedeture. Her vil du få dine nåle i dine underben.


Hovedpine

Hovedpine er én af de allermest udbredte lidelser. Og det handler bestemt ikke kun om, at spænde i nakken. Tværtimod er det oftest – især ved de voldsomme hovedpiner – en kompliceret ‘gryderet’ af årsager. Spændinger, manglende kredsløb, stress, dårlig søvn, manglende restitution, pres på nervetråde og meget meget mere.

Det lyder mere uoverskueligt end det behøver at være. Vi har arbejdet med hovedpiner i mere end 30 år, så vi kan godt lave et fint overblik. Og så kan vi sammensætte en god behandling.

Den typiske behandling er i et forløb, hvor massage er det bærende element. Akupunktur kan indgå – især når/hvis man er stresset/presset/urolig – eller som akut behandling. Også personligt tilpassede øvelser indgår ofte.


Hælspore

Hælspore er en enormt irriterende lidelse. Der er tale om en overbelastningstilstand, som har gjort at der er dannet inflammation i en/flere sener. Og det er ret småt med hjælp fra medicin osv.

Hvis du er disponeret for at tage imod akupunktur er der heldigvis hjælp at hente her. Hælen/hælene behandles fra den modsatte fod og hånden i samme side. Skulle problemet være der i begge hæle, behandles fra to hænder/håndled.


Håndled – seneskedehinde betændelse

Overbelastede håndled kan give inflammations problemer. Seneskedehinde betændelse er især udbredt hos personer med ensformige bevægelser.

Selve inflammationen kan behandles med akupunktur. Hvis du ‘kun’ har problemet i den ene side, bliver det behandlet fra den anden. Det kaldes ‘anatomisk akupunktur’. Supplerende kan vi sætte nåle i den ‘modsatte’ ankel. Skulle du have problemer med begge håndled, vil du blive behandlet via begge ankler. Altså ikke nåle, der hvor problemet er.


Iskias smerter

Iskias smerter er en særdeles smertefuld lidelse, som kan ramme os alle. Oftest dannes trykket på den store ‘iskias’ nerve af musklen ‘piriformis’, som er en del af balde-muskulaturene.

Man kan også have iskias smerter, som skyldes at nerven klemmes i skelettet og så venter en tur hos kiropraktoren. For de fleste er problemet dog muskulært. Behandlingen er først og fremmest massage. Når det hele et blevet mere bevægeligt, kan kombineres med udspændingsøvelser.

I tilfælde, hvor det er svært at få nok effekt i behandlingen, kan man kombinere med ‘BMS’ akupunktur. Her vil man få nåle i underarme, hænder og hovedbund.


Job smerter 1

Jobbet kan være en stor skadevolder. Både fordi det kan rumme mange tunge løft, ensformige bevægelser og et stort krav om tempo osv.

Hvis man oplever, at smerterne begynder at melde sig, efterhånden som arbejdsdagen skrider frem, så er der både behov for at få lindret de smerter, som plager dig. Og få forebygget at de hele tiden vender tilbage.

Behandlingen giver os en ret indgående kendskab til problemet og derfor vil man typiske kunne forebygge uden at det bliver et voldsomt stort projekt med træning, kost osv.


Job smerter 2

Igennem de seneste årtier er der blevet gjort meget for at vore arbejdspladser skal blive så lidt skadevoldende som muligt. Men uanset det, så er vores krop ikke bygget til ensformigt, stillesiddende arbejde og alt for mange oplever også stress og dårlig trivsel.

Det kræver kræfter at lave om, og de kræfter har man ikke når man har smerter, er udmattet og stresser rundt. Så et godt udgangspunkt er at få kroppen tilbage i balance. Massage kan evt kombineres med akupunktur for at komme dertil.


Knæ smerter

Ud over at være vort største led, så adskiller knæet sig også fra de øvrige led ved at kunne ‘smøre’ sig selv med ledvæske og ved at rumme nogle ‘slimsække’, der kan ‘puste’ sig op når ledet er aktivt. Alt sammen for at passe på ledet.

Men hvis knæet ‘stresser’, hvis muskler og sener er anspændte hele tiden og knæet ikke slapper af når man er i ro, så bliver alt det gode til en belastning istedet for en støtte.

Knæet hæver indeni og der dannes et overtryk. Man vil nok opleve det således, at knæet er mest stift og smertefuldt efter hvile, og at det bliver lidt bedre når man fx har gået et stykke tid.

Behandlingen er dels massage (hvor man evt bruger en cupping teknik, som løfter vævet imens man masserer) og dels akupunktur, der dræner knæet og behandler evt inflammation. Nåle vil typisk sidde i albuerne. Hvis man ‘kun’ har problemer med det ene knæ, vil man kunne behandle fra det andet.


Kolde fødder og hænder

Det er naturligvis mere ‘træls’ end det er sygt/farligt at have iskolde hænder og fødder. Men ud over, at det er irriterende så er det også et vidnesbyrd om, at der ikke just er et perfekt blodkredsløb i kroppens yderpositioner.

Massage af kroppen, ikke mindst skuldre og lænd/balder, vil åbne op for et bedre kredsløb. Og hvis man under behandlingen finder andre åbenlyse behov, så tager man dem med. Ud over varme i hænder og fødder vil man typisk opleve en øvet velvære. Kulder har nemlig ‘blot’ været en del af en større ‘pakke’ af signaler på, at kroppen ikke har fungeret helt som den skal.


Menstruations smerter

Alt alt for mange piger og kvinder har langt langt flere smerter og mere ubehag i forbindelse med menstruation end de behøver. Desværre er menstruations smerter, mere end nogle andre smerter, en lavstatus lidelse.

Til trods for, at mange hundredetusinde kvinder har smerter hver eneste måned – og at mange har endda meget slemme smerter – er det i høj grad noget som “man må leve med hvis man er kvinde”. Man bliver ikke taget alvorligt – ikke engang af andre kvinder. Istedet bliver man sammenlignet med denne persons egne smerter. Og hvis disse ikke er slemme, så kan andres vel heller ikke være det.

Tros stor viden på området, bliver tilbuddet fra lægen smertestillende piller og p piller, som sjældent fjerner smerterne alligevel.

Smerter i forbindelse med menstruation (og fx ved ægløsning) er overvejende – hvis de er slemme – ‘forkrampnings smerter’. De er typisk kendetegnet ved enten at komme i meget dybe ‘jag’ – som om nogen havde stukket en kniv i underlivet på én. Eller i voldsomme ‘bølger’. Det kan lindre en smule at ligge i fosterstilling og have varme på det smertende område.

Forkrampningerne er en naturlig konsekvens af, at spændingerne i hverdagen er alt for høje. Og når der så melder sig en ekstra stress faktor, går de fra forspændt til forkrampet. Smertemæssigt betyder det at de går fra ømme/trælse til meget smertefulde. Menstruations smerter kan være endda fuldstændig uudholdelige. Mange, som har født, sammenligner dem med veer.

Der er nogle store dominerende muskler, der gør det muligt for dette at ske. Og det er først og fremmest disse vi behandlingsmæssigt arbejder med. Det vil sige at massage primært vil være på det centrale og nederste af lænden, på toppen af balderne, på maven og på/i hoften.


Migræne

Migræne er en sygdom og man har, endnu ikke, fundet en kur imod den.

Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget. Vi har arbejdet med migræne behandling i 30 år og der er mange ting vi har lært. Det vigtigste er, at hvis vi lykkedes med at gøre din krop til verdens dårligste at være migræne i, så bør du få langt færre, langt mindre, langt kortere og langt mindre komplekse anfald. Og derned en langt bedre livskvalitet i hverdagen.

Hvad det så indebærer, må vi se på. Men stort set altid er det sådan, at rigtig mange af de ting, som gør det let for migrænen at hærge ens liv, findes. Spændinger i stort omfang. Hele overkroppen og ikke mindst hoved, hals og ansigt. Ineffektiv hvile (manglende restitution), stress og bekymring for hvornår næste anfald kommer, om det giver problemer på jobbet og med familien osv osv.

I ‘Tung’ akupunktur findes desuden protokoller for såvel behandling af selve migrænen (sygdommen) og smerter/gener. Så behandling vil næsten altid være en kombination af massage og akupunktur.

Migræne behandling bør være i forløb – altså et antal behandlinger efter en fastlagt plan/strategi. På den måde drager man også fordel af andres erfaringer.


Nakke smerter

I en stresset tid, hvor man måske tilbringer for meget tid foran en computerskærm, kan det gå meget hårdt ud over nakke, hals og skuldre. Ud over muskel smerter vil det oftest medføre hovedpine og dårlig hverdagskvalitet.

Behandlingen er fortrinsvis massage af hele området. Selv om man måske oplever smerterne som et ‘en side problem’, så er årsagerne som regel placeret 360 grader omkring smerten,

Når der opnås fornøden fleksibilitet kan egen indsats (fx styrketræning, udspændingsøvelser osv) være godt. Hvis der er smerte områder som man ikke kan nå ind til, kan man kombinere med ‘BMS’ akupunktur (smertebehandling).


Nervøsitet

Ligesom med angst, stress, vrede, sorg, aggression osv så findes der god hjælp i akupunkturen. Her findes specifikke nålepunkter, der hjælper kroppen og sindet med at håndtere sine problemer/udfordringer.

Når man behandler nervøsitet gør man det ofte sammen med flere af de øvrige stress/psyke elementer. Det giver den bedste effekt. Det kan også være at man kombinerer med fx behandling af ‘vaner’. Det kan jo være en vane at blive nervøs i forskellige situationer.

Nåle vil du få i ører, hovedbund, pande og – muligvis – i hænder.


Ondt i maven

Man kan have ondt i maven af mange grunde, og det er vigtigt at man ikke undlader at gå til læge ved sygdomstegn.

Der er dog masser af hjælp at hente når mavesmerterne kommer fra ’tilstande’ i kroppen. Ikke mindst spændinger i de store ‘psoas’ muskler, som især rammer piger/kvinder, har en stor del af skylden hos rigtig mange med smerter i maven.

Hvordan vi kan hjælpe, afhænger lidt at smerternes art. Hvis dine smerter typisk er dybe ‘jag’ (som om nogen stak en kniv i maven på dig) handler det ofte om kramper. Meget smertefuldt, men heldigvis også forholdsvis let at behandle. Mere brændende smerte – måske ledsaget af halsbrand/sure opstød, kræver en mere kombineret indsats.

Massage af mave er meget forsigtig, blid og lidt ‘defensiv’. Maven er et meget følsomt område, hvor vi har direkte kontakt. Her skal absolut ikke overskrides grænser. Men den direkte kontakt og følsomheden gør også, at modtageligheden er meget høj. Massage kan med stor fordel kombineres med akupunktur. Nåleplaceringen vil typisk være i underarme og evt fødder.

Mavesmerter opleves ganske ofte i kombination med andre maveproblemer (fx oppustethed, forstoppelse etc), med menstruations smerter osv. Og så vil en indsats løse flere/mange problemer på samme tid.


Rygestop

Det er efterhånden blevet ret anerkendt, at man kan bruge akupunktur, som hjælp, når man gerne vil stoppe med at ryge.

Akupunkturen behandler både afhængigheden og vanen med at ryge.

Nåle vil sidde i ører og i hovedbund. Evt suppleret af nåle i hænder.


Ryg- og lænde smerter

Ryg- og lændesmerter er en folkesygdom. Hvor de førhen, i stor udstrækning, var et produkt af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, er de måske i højere grad blevet et tegn på, at vi bevæger os for lidt og forkert.

Langt de fleste ryg- og lændesmerter behandles effektivt med massage. Når der opnås god bevægelighed kan en egen indsats (styrketræning, udspændingsøvelser osv) være en super god løsning.


Smerter ved samleje

Smerter og ubehag ved sex og samleje er stærkt tabuiseret og ikke just en lidelse, som klienter kommer med på daglig basis. Det er ikke desto mindre et problem, som rammer mange og som plager de, som har problemet.

Når man er meget forspændt i de relevante muskler, ikke mindst i underliv, hofte og mave, så sætter disse spændingerne sig overalt i området. Og det kan gøre det svært at gennemføre samleje uden smerter og ubehag. Og det gør det også umuligt selv at få orgasme. Man kan sige at problemet er ‘afledt’ af en masse andre forspændinger i dominerende muskler. Derfor er løsningen heller ikke, at du skal masseres der hvor problemet opleves, men netop der hvor det opstår. Altså i det laveste af ryg/lænd, mave og inderside af lår. Det er vigtigt at understrege, at det sagtens kan lade sig gøre – også uden at overskride en blufærdighedsgrænse. Der er forskellige tilgange, som gør det muligt. Akupunktur kan indgå i en kombination.

Disse smerter og gener optræder ofte i kombination med maveproblemer, menstruations smerter og andre cyklusrelaterede problemer – uregelmæssig cyklus, pms, hovedpine/migræne osv. Og så løses flere/mange problemer med samme indsats.


Skinnebens betændelse

Som alle de andre inflammations problemer kan også skinnebens betændelse behandles med akupunktur. Nålene placeres i det modsatte ben – det man kalder ‘anatomisk akupunktur’. Alternativt eller supplerende kan nålene placeres i underarme. Hvis skinnebens problemerne findes i begge ben, vil nålene altid placeres i underarmene.

Man kan opnå en forbedret effekt ved at kombinere med en massage, som løsner de spændte muskler op. Massagen kan her inkludere ‘cupping’, som løfter vævet. Denne massage udføres hos MASSAGE i Haderslev med et apparat.


Skulder smerter

Skulderen kan være det mest problematiske led når der opstår smerter i det. I modsætning til alle de øvrige led, der stort set kun kan bøje og strække, så kan skulderen bevæges i mange retninger. Det giver også basis for en masse problemer og smerter, som kan brede sig langt ned i ryggen, ned i armen, ned i brystkassen og op i hovedet.

Basis i behandlingen vil være massage og, når der opstår nok fleksibilitet, også målrettede udspændingsøvelser. Hvis der er problemer med at nå ind til de afgørende spændinger – fx under skulderbladet – kan massagen kombineres med akupunktur. I ‘BMS’ akupunkturen findes gode punkter. Nåle vil typisk sidde i hånd og/eller underarm.


Smerte hos børn/unge

I ‘gamle dage’ da børn altid løb rundt og legede udenfor, og aldrig havde hørt om mobiltelefoner, tablets og gamer PC’er, fik de stimuleret deres muskulatur, som af gode grunde udfordres af, at de både skal vokse og udvikle sig.

Verden ser anderledes ud. Kilometer lange skoledage, alt for stillesiddende hverdage og øget pres fra fx sociale medier, gør det hårdt at være krop hos børn og unge. De får derfor også brug for behandling af og til.

Uanset om der er tale om massage eller akupunktur, så regner man med at børn/unge tager dobbelt så godt imod behandlingen, som voksne gør. Det betyder dels at vi behandler børn/unge langt blidere end voksne, og når der er tale om akupunktur anvendes kun det halve antal nåle (ca). Typisk er meget få behandlinger også nok.

Bemærk, at børn/unge skal være ledsaget af en voksen. Hvis det er børn under 13 år, skal denne voksne være en forældre.

Peter Rasmussen har naturligvis børneattest.


Stress hos børn

Man skal naturligvis aldrig undlade at gå til læge ved sygdomstegn. Også når det gælder stress hos børn og unge.

Men der er også hjælp at hente i såvel akupunktur som massage – på samme måde som hos voksne. Igen gør det sig gældende, at børn/unge tager ca dobbelt så godt imod behandlinger, som voksne. Derfor nedgraderes behandlingerne så de er mildere, i akupunktur anvendes kun ca halvt så mange nåle.

Bemærk, at børn/unge skal være ledsaget af en voksen. Hvis det er børn under 13 år, skal denne voksne være en forældre.

Peter Rasmussen har naturligvis børneattest.


Stress

Stress, uro, dårlig søvn, tankemylder og meget mere kan effektivt behandles med akupunktur. Nålene hjælper kroppen til bedre at håndtere den stress, uro, angst osv, den føler.

Akupunkturen kombineres ofte med massage, som kan udføres afstressende, afslappende og forløsende. Man kan se massage som en ‘kommunikation’ udenom hjernen, som kroppen har stor brug for.

Nåle vil typisk sidde i ører, hovedbund, pande og evt underarm/hånd.


Studie- og eksamens stress

Mange oplever en voldsom stress/skræk/angst ved eksamen og andre krævende elementer i studie eller job.

I akupunkturen findes fantastiske muligheder for, at dæmpe denne stress/skræk/angst uden at man bliver ukoncentreret og sløv.

Hvis du ved, at du skal kæmpe med denne type problemer, så kan det være en god idé, at tage kontakt et stykke tid før første eksamen. Hvis vi kan lægge en plan bliver hele forløbet lettere for dig.

Er du meget hårdt ramt, kan det sagtens være at massage som kombination vil give mening (fx ved hovedpiner, kvalme, svimmelhed osv).

Vi kombinerer også ofte med ‘egen indsats’. Fx findes en særlig akupressur ring, som man kan lære sig at bruge. Og ofte vil en planlagt strategi for eksamensdagen også gøre små underværker.

Bemærk, at der er lavet nogle særligt lave (SU venlige) priser på disse ting.


Sukker afhængighed

Når man skal behandle afhængighed, hvilket man kan med akupunktur, så behandler man faktisk to ting samtidig. Både selve afhængigheden og den ‘dårlige’ vane den er. Én ting er nemlig at man er afhængig, men samtidig bruges de søde sager ofte som belønning, trøst, hygge osv. Og den vane skal brydes.

Du vil få nåle i ører, hovedbund og – muligvis – hænder.


Svimmelhed

Svimmelhed er en særdeles ubehagelig og angstprovokerende lidelse, som kan have en masse årsager.

I ‘Tung’ akupunkturen findes protokoller, som behandler svimmelhed, men ofte kombineres nålene med massage af fx brystkasse, nakke, hals, hoved osv. Nåle placeringerne kan være mange – alt efter hvad vi vurderer er væsentlige årsager til dine problemer.

Ganske ofte vil det være en rigtig god idé, at kombinere med massage. Spændinger i muskler i brystkasse, mave, nakke/skuldre og ansigt kan sagtens være medvirkende faktorer til svimmelhed.


Tandpine

Når man har tandpine er det naturligvis en god idé, at besøge en tandlæge. Men selv i tandlægebehandling kan man have slemme tandsmerter, og så er der hjælp at hente. I ‘Tung’ Akupunktur findes der nålepunkter, som smerte lindrer tandsmerter. Du vil typisk få nåle i underben, hænder – og eventuelt – fødder.


Udbrændthed

Mange oplever at føle sig udbrændt. Helt ude af stand til at finde gejst og energi til det, som hverdagen kræver af én. Hvis det lykkedes at sove, vågner man endnu mere træt op efter søvnen.

I ‘Tung’ akupunktur findes protokoller, som hjælper kroppen til at finde tilbage til sin balance. Denne behandling vil man ofte vælge at kombinere med afstressende, afslappende og forløsende massage.

Nåleplaceringer vil være i ører, hovedbund, pande, underarme, underben, hænder og fødder.


Uro i kroppen

Der er typisk flere kilder til den uro man kan være fyldt op med. Mentale/psykiske og fysiske årsager danner en ‘gryderet’ af gode grunde til, at man har det som man har.

Man skal naturligvis aldrig undlade at gå til læge, hvor det giver mening, men der er også rigtig meget hjælp at hente her.

Ud fra det overblik vi naturligvis danner os, før vi går i gang, vil vi nok anvende akupunktur til at dæmpe stress, uro, tankemylder, angst etc, ligesom vi vil anvende en blid, men dyb, massage til at afslappe, afstresse og forløse kroppen. Når den kommer ned i ro – og med et lavere spændingsniveau – vil den kunne holde ud at være i ro. Og så vil uroen fortage sig.

Nåle vil typisk sidde i ører, hovedbund, pande og – muligvis – håndled.


Urolige ben

Urolige ben kan være meget belastende. Men her er ofte rigtig god hjælp at hente med ‘BMS’ akupunktur.

Du vil få nåle i begge underarme, alternativt også i dine underben. Massage kan være en god kombination.


Vægt tab

Mange ønsker sig at tabe vægt, og lige så mange ved at det er svært. Og her kan der være lidt hjælp at hente.

I ‘Tung’ Akupunktur findes der nålepunkter, som specifikt kan gøre det lettere for kroppen at tabe sig.

Du vil få nåle i lårene.


Back To Top