Home>Se her!>NYT HOS OS: Geniale hovedpuder

NYT HOS OS: Geniale hovedpuder

Økologiske boghvedeskaller er det helt suveræne indhold til en hovedpude. Fyldet kan både flytte sig og støtte. Varmen ledes væk, og luften kan cirkulere frit imellem skallerne, som er temperaturkonstante og som ikke kan rumme støvmider, spore eller andre mikroorganismer. Dette gør puderne særligt velegnede til allergikere og andre som er følsomme overfor støv.

MASSAGE i Haderslev har indgået en aftale med Katina Design® i Glamsbjerg på Fyn, som producerer en serie puder til os.

Puderne, som vi har på lager, er ca 42 x 53 cm. Puderne er fyldt med hhv 1500 gram, 1200 gram og 1000 gram økologiske boghvedeskaller. Andre størrelser og vægtfylder kan fremstiles med lidt leveringstid.

Bolster og betræk er syet i 100% naturmateriale (bomuld og/eller viscose). Stoffet er vasket før syning og kan maskinvaskes. Selve fyldet bør man ikke vaske, men hvis puden ‘luftes’ engang imellem vil den holde i mange år.

Puder af boghvedeskaller giver god støtte til nakke, hoved og skuldre. De hæmmer snorken og giver god hvile.

Ud over hovedpuderne fører vi nu et meget stort sortiment i varme- og kulde-puder med fyld af kirsebærsten og hvedekerner.

Se hele sortimentet her.

Se priser på hovedpuder og varme/kulde puder her.