Home>Se her!>Puder, som din nakke vil elske

Puder, som din nakke vil elske

Måske tænker du: “Puder ???? Jamen er det ikke en klinik med massage, nada og akupunktur??”

Peter fortæller om vore fantastiske puder fra KatinaDesign.

Jo jo, det er det skam. Men vi var så heldige i 2018, at vi ‘faldt’ over nogle helt fantastiske hovedpuder med et fyld af økologiske boghvedeskaller af en sublim kvalitet. Puder, som fra naturens hånd, har en meget lang række fordele, som siden er kommet rigtig mange af vore klienter til gavn.

Boghvedeskaller er et ‘levende’ fyld, forstået på den måde at fyldet både støtter og viger. Det er en meget anderledes måde at virke på, og derfor er det almindeligt, at man lige skal vænne sig til sin nye pude før man elsker den.

Ud over at puden både kan bære og vige på samme tid, så har boghvedeskallerne en lang række naturlige egenskaber. De er blandt andet temperatur konstante. Det vil sige at varmen transporteres væk fra dig når du ligger på puden. De har en fantastisk effekt på snorken og søvnabnø. Og så kan der ikke dannes sporer, microorganismer og hustøv i pudefyldet.

Håndlavet i Danmark

Puderne, som vi forhandler i vores klinik, bliver håndsyet på et lille værksted i Glamsbjerg på Fyn. Her holder KatinaDesign til. KatinaDesign er egentlig en kunsthåndværker-virksomhed, som primært laver unika smykker, men man syr altså også disse puder. Du kan se billeder fra værkstedet i filmen herover.

Alle puder er fremstillet med bolster i håndsyet bomuld eller viscose, som er renset ud for alle eventuelle kemikalier. Puderne laves standard-mæssigt med tre forskellige fyld-mængder. Henholdsvis 1200, 1500 og 1800 gram. I vort venteværelse kan du mærke og prøve puderne.

Også andre puder

Ud over hovedpuder fører vi – ligeledes fra KatinaDesign – et stort udvalg i varme- og kuldepuder med fyld af hvedekerner eller kirsebærsten. Du kan se udvalg og priser her.

Også disse puder kan man naturligvis se i vort venteværelse.

Se mere om puderne og deres egenskaber her.

Se oversigt over størrelser og priser her.