Home>Nyheder>Om at få friheden tilbage

Om at få friheden tilbage

Dette indlæg har vi modtaget fra en 39årig kvinde, som – gennem en tid – har modtaget behandling hos Peter her på klinikken. Af hensyn til sin situation og de forandringer som behandlingen har givet, er hun nødt til at være anonym, men hun insisterer på, at indlægget bringes i forhåbning om, at andre i samme situation kan hjælpes. Kvinden skriver:

Hej!
Jeg vil gerne fortælle min historie og mine oplevelser med Peter Rasmussen.
Jeg er 39 år gammel og har siden november 2002 ikke været i stand til at arbejde.
Det hele startede med en diskusprolaps i nedre del af ryggen.
Efter det så har diagnose listen bare blevet længere og længere.
Jeg har en benlængde forskel på knap 2 cm.
En hofte der ofte låser sig. Kroniske rygsmerter, slidgigt i ryggen, migræne, hypermobile led og fibromyalgi.
Diagnoserne er en del flere, men vælger at fokusere på de fysiske ting som Peter har kunnet hjælpe mig med.
Jeg har ondt 24/7, betændelse i muskler, ømhed over hele kroppen, kronisk træthed, dårlig balance m.m
Jeg har siden 2002 prøvet flere former for træning, øvelser, fysioterapeuter og massører. Men jeg blev nødt til at stoppe med det hele. Jeg fik det meget dårligere lige meget hvad jeg prøvede.
Jeg opgav at finde noget der kunne hjælpe mig at holde hverdagen ud.
Helt indtil jeg fandt Peter Rasmussen for første gang.
Jeg havde været inde ved ham og få massage et par gange. Men med så mange forskellige problemstillinger så skulle der en længere behandlingsperiode til. Vi talte sammen og jeg startede i et behandlingsforløb.
Det er nok 1 års tid siden nu.
Når man har fibromyalgi så skal man virkelig være forsigtig så man ikke presser kroppen for meget, for så risikerer man at det går helt den forkerte vej. Så det er meget vigtigt at finde en massør der kender til sygdommen og hvad den gør ved kroppen.
Det stod hurtigt klart at Peter vidste hvad han snakkede om. Hvilket var og stadig er en stor lettelse!
Endelig er der nogen der virkelig forstår hvordan jeg har det!
Vi startede meget forsigtigt og roligt. De første flere gange varede måske kun ca 10 minutter per gang.
Hjernen kunne ikke finde ud af det. Den var vant ved at kroppen virkelig fik tæsk og var ude af spil i ugevis bagefter.
Så hjernen følte sig virkelig ’snydt’ de første mange gange, inden den blev vant ved den nye form for behandling.
Der tog flere måneder før jeg kunne mærke en forskel og mange måneder før jeg kunne sige at massagen rent faktisk havde en effekt. Jeg blev mere bevægelig, fik bedre balance, bedre nattesøvn og mere overskud.
Jeg bruger rollator til at komme rundt med. Siden jeg startede ved Peter er der meget få gange jeg har været nødt til at bruge min rollator indenfor. Jeg er stadig nødt til at bruge den til ture ud ad døren og det vil jeg altid være nødt til.
Men Peter har givet mig livskvalitet.
Jeg kan bevæge mig mere og komme mig mere sikkert rundt. Jeg har nemmere ved at komme i bad selv, tage tøj på og lave aftensmad. Ting som de fleste tager for givet.
Jeg spiser færre smertestillende. Jeg er ikke længere fanget i min lejlighed. Humøret er bedre og jeg føler mig mere fri!
Rask bliver jeg aldrig og vil altid have dage hvor jeg ikke kan andet end at ligge i sengen. Men der går længere tid mellem de dage nu end tidligere.
En forværring af mine fysiske gener kan ikke stoppes. Men den kan udsættes og vil ikke være lige så mærkbar som tidligere.
Nu hvor jeg har prøvet at ikke gå til behandling ved Peter i et par måneder kan jeg godt mærke at kroppen allerede hurtigt går den forkerte vej!
Jeg kan knap bevæge mig, skal have hjælp til mange flere ting, forbruget af smertestillende er øget markant og jeg sover meget mindre og mere uroligt.
Så jeg er afhængig af Peter sin behandling for at jeg skal være mere uafhængig af andre og have en forbedret livskvalitet.
Hvis du døjer med fibromyalgi eller andre kroniske smerter så skal du ikke tøve med at tage kontakt til Peter og høre hvad han kan gøre for dig.
Tak er et meget fattigt ord. Er ikke nogen ord der kan beskrive hvor taknemmelig og glad jeg er!

Tusind hjerteligt tak Peter!
Du er helt enestående!
En stjerne!
Hilsen fra en smerteplaget der har fået mere frihed.

Tilbage til siden ‘Andre siger’