Camille var uvenner med sit underliv
Camille havde ondt da hun kom. Smerterne sad i lænden, ryggen og op i den ene skulder. Hun havde haft ondt længe og nu kunne hun ikke holde det ud længere. Hun sov ikke om natten og havde svært ved at hænge sammen.
-Du skal ned til Peter, sagde en god veninde. Så nu stod hun i klinikken.
-Jeg ved ikke hvorfor jeg har ondt. Jeg ved næsten ikke rigtig hvor jeg har ondt, sagde Camille som havde været til behandling en del gange hos forskellige behandlere.
-Jeg har både fået behandlet min lænd, min ryg og min skulder, fortæller hun. Jeg kunne fortælle hende, at det slet ikke er så usædvanligt at man ikke kan forstå smerternes sammenhæng. Man har nemlig ikke nødvendigvis ondt der hvor årsagen findes. Og det er altid sværest at se sammenhængene indefra. Det er op til os, der arbejder med det, at finde sammenhængene.
Det tog faktisk ikke ret mange minutter før vi fik en stor del af forklaringen på Camilles store problemer. Da hun kravlede op på briksen kunne man tydeligt se hvor forspændt holdningen var omkring hendes lændesvaj. Og da jeg – meget forsigtigt – tog fat om hendes psoasmusklers hæftninger ved rygsøjlen kom der et dybt suk fra Camille.
Når man har så ekstreme spændinger i de kolossale psoasmuskler, som hos Camille, så vil det være en normalitet at der er træthed, stivhed og smerte i lænd og ryg. Men det vil også være ‘normalt’ at have store problemer med maven (typisk fordøjelse, kramper, forstoppelse osv), kraftige spændinger i underlivet (typisk menstruations smerter, smerter ved ægløsning, smerter/problemer ved samleve osv). Ligeledes ser man reduceret blodcirkulation i hofte, ben og fødder. Det kan give kolde fødder, urolige ben og evt kramper i ben og fødder.
Og endeligt vil de meget forspændte psoas betyde meget stor udmattethed i kroppen, da det næsten er umuligt at ‘lade op’ når man er så forspændt. Natten bliver næsten en ‘overlevelseskamp’.
Camille blev helt rørt da hun fik det at vide. Hun kunne uden undtagelse sætte ‘flueben’ ved det hele. Og ret hurtigt begyndte alle de andre smerter og gener også at give mening. Spændingerne, som fortsatte helt op i skuldre, nakke, hals og op i hovedet, hvor hun var spændt i hovedbund, pande, ansigt, tindinger, øjenhuler, bihuler og kæber.
-Der er aldrig nogen der har masseret mig der, sagde Camille igen og igen. Og det kan jeg godt forstå. Camille er altid blevet behandlet for en smerte hist eller pist. Der er desværre aldrig rigtig nogen som har kigget på Camille. Den dag begyndte vi på det. Vi lavede et forløb, hvor vi – hen over et antal gange – fik flyttet Camille til et sted, hvor hun kan sove om natten -. og lade op når hun sover. Det betyder at hun meget bedre kan ‘være i sig selv’, at hun har langt færre smerter og at det hele tiden bliver bedre.
-Det bedste er næsten, at jeg har forstået hvorfor min krop gjorde ondt. Dybt inde var jeg skræmt og troede at der lå en slem sygdom derinde, som lægerne bare ikke havde fundet endnu. Og så var det hele i virkeligheden så logisk. Jeg har været uvenner med min krop i så mange år – ikke mindst mit underliv. Nu er jeg blevet venner med den. Og jeg har fået respekt for den, sagde Camille for ikke så længe siden.