Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om akupunktur:

Hvis man bedst kender nåle fra sine vaccinationer og blodprøver, kan man godt være bekymret for at skulle stikkes. Her ses en alm vaccinations kanyle ved siden af en alm akupunkturnål. Kanylen er ca 10-12 gange tykkere.
  • Gør det ondt at blive stukket?
    Det vil være forkert at sige, at det ikke kan gøre ondt at blive stukket. Men man bruger nåle af en helt anden tykkelse end det du kender fra fx vaccinationer eller blodprøver.
    Modsat mange andre typer akupunktur er det ikke normalt, at ‘manipulere’ nålene ved BMS Akupunktur®. Det vil sige at man ikke roterer eller flytter med nålene når de er stukket i. Man kan ved indstik opleve et lille ‘stød’ – kaldet DeQi. Modsat visse andre akupunktur-former, hvor DeQi efterstræbes, så prøver vi med BMS Akupunktur® at undgå dette.
    Nåletykkelsen er typisk 0,25 mm ved stik i arme/ben og 0,20 ved nåle til ører, fingre og tæer.
  • Kan man blive utilpas af behandlingen?
    Det er meget usædvanligt at man bliver dårlig/utilpas ved behandlingen, men det kan ske. Derfor holder jeg meget nøje øje med dig, og du opfordres til at sige til, hvis du føler utilpashed. Man oplever at nålenes effekt vokser efter ca 10 minutter, og holder da øje med om du reagerer negativt. Skulle det ske, tager vi omgående nålene ud og du vil opleve, at når du får lidt at drikke og måske lidt frugt/sødt, bliver du frisk igen.
  • Er der styr på hygiejnen?
    Ja, bestemt. Alt vores grej er sterilt og vi afspritter grundigt før indstik. Skulle et indstik give anledning til lidt blod har vi naturligvis plaster osv.
  • Er akupunktur ikke bare ‘hokus pokus’?
    At forstå akupunktur kan være meget svært. Ikke mindst med vores vestlige tankegang. Men når en videnskab har flere tusinde år på bagen, skal man passe på med at afskrive den, blot fordi vi ikke fatter den. Akupunktur er mange ting. BMS Akupunktur® påvirker kroppens centralnervesystem og det er ikke særlig mystisk. Hokus Pokus er det bestemt ikke, men svært at forstå – ja.