Kvalme gjorde det onde ved Malenes hverdag
“Jeg ved ikke hvad der er galt og lægen kan heller finde ud af hvad jeg fejler. Jeg er blevet grundigt undersøgt og der er ikke noget.”
Malene er frustreret. Hun har en voldsom kvalme og har haft det i en uges tid. Hun har ikke feber eller andre tegn på sygdom. Dog er hun temmelig stresset og det er årsagen til at hun står her i klinikken.
I akupunktur kan man behandle for lidelsen ‘kvalme’, så det foreslår jeg at vi gør – sammen med de nåle Malene skal have i ører, skalp og pande for sin stress, uro og tankemylder.
Det betyder at Malene – ud over sine nåle i ører, hovedbund og pande – får nåle i sine lår. Og humøret steg betragteligt da kvalmen lettede allerede imens nålene sad i. Vi kan naturligvis ikke vide om det var Master Tung, som slog til igen, eller om den beroligelse af kroppen, som de øvrige nåle gav, der gjorde tricket. Men fedt var det!
Malene kom igen ugen efter, det var allerede planlagt. Igen for at få nåle for sin uro og stress. Kvalmen havde hun ikke mærket meget til og havde kunnet spise igennem hele ugen, hvilket fik hende til at se meget bedre ud.
Malene fik også denne gang Tung nålene – mest ‘just in case’ og ‘fordi vi kan’. Og så var det slut med den kvalme.
Bonus info mht kvalme: Husk at man også kan behandles for graviditets kvalme med Tung akupunktur. Og modsat andre lidelser under graviditet er kvalme ikke ‘kontraindikeret’, som det hedder: Det betyder at man gerne må blive behandlet. ????