Hist Signe

Signes reaktion var et lille mirakel



Behandlingen af Signes (som ikke hedder Signe i virkeligheden) knæ vil altid stå som noget helt specielt hos mig. Hun var nemlig nok den allerførste ‘rigtige’ klient, som blev behandlet med BMS akupunktur hos mig. Og samtidig én af de mest utrolige behandlingsoplevelser jeg har haft.

Kort forhistorie: Signe har meget slemme smerter i sine knæ. Især det ene. Hver dag byder på store smerter. Signe har især problemer med at holde trykket på speederen når hun kører bil, og hun kan stort set ikke gå på ujævnt terræn. Problemet har været der i mange år og ingen er lykkedes med at hjælpe Signe. Heller ikke jeg, som i flere tempi har masseret ben og knæ. Med fint resultat, som dog kun virkede i meget kort tid.

Så Signe skulle prøve den nye akupunktur-teknik, som jeg frisk vendte hjem med. Og – med rystende hænder – fik hun den første nål (indstik ca ved albuen i modsatte arm). Allerede da nål nummer ét kom ind lettede Signe et par centimeter fra briksen. Ikke på grund af smerte, men af ren forskrækkelse:

“Jeg kan mærke nålen i mit knæ,” sagde hun.

Signe fik en 4-5 nåle mere og i takt med at minutterne gik blev hun mere og mere rundt på gulvet. Hun bøjede og strakte det dårligste knæ og sagde igen og igen: “Smerterne går væk”.

Efter 30 minutter blev nålene fjernet og Signe hoppede af briksen, hvorefter hun begyndte at gå ned i hug nogle gange. “Tag det nu lige roligt,” fik jeg fremstammet, men hun blev ved at sige: “Smerten i knæet er væk! Smerten i knæet er væk!”

Vi blev enige om at den nok ville vende tilbage, så vi må hellere aftale nogle flere behandlinger. Da hun kom tilbage til klinikken nogle dage senere var der stadig ingen smerter og vi behandlede det modsatte knæ – også med omgående virkning.

Virkningen holder

Disse oplevelser ligger efterhånden halvandet år tilbage i tiden. I ugerne efter gav vi Signe et par behandlinger mere. Bare for at være sikker.

Smerterne er aldrig vendt tilbage. Signe kan gå i byen i høje hæle, hun kan lufte sin hund i skoven og det er intet problem at køre bil i timevis. Faktisk fylder knæproblemer ikke længere noget i Signes liv.

Behandlingen af Signe var bare BMS når det er bedst!

RETUR TIL LISTEN MED HISTORIER

Til toppen