Simons hverdag er præget af uro og angst
Det er en tydelig nervøs Simon, som kommer ind i klinikken. Han er helt klart ikke tilpas ved situationen.
Simon er helt tydeligt en presset mand (manden på billedet er ikke Simon)
Simon kommer fordi jeg har haft en snak med den unge mands mor. Hun er i gang med et behandlingsforløb, hvor vi anvender både massage og akupunktur. Nu håber hun at nålene kan hjælpe sønnen.
Simon har det svært med større forsamlinger, han bliver nervøs og ønsker ikke at sige noget. Han har det ligeledes svært med små rum – og så sover han dårligt.
Vi har afstemt forventningerne. Vi ved ikke om nålene vil hjælpe, men vi ved at de ikke vil skade. Og vi lægger ud med en forsigtig ‘protokol’ lidt sammenlignelig med den kendte ‘NADA’ protokol, dog med lidt færre nåle i ørerne og lidt flere i skalpen.
Nu har Simon været her et antal gange. Vi har fået strikket en ‘protokol’ sammen, som virker rigtig godt for ham. Han får nåle i ører, pande, skalp og håndled. Og han kommer blot, får nålene i, og sidder afslappet i vort venteværelse i 30 minutter. Det fungerer helt perfekt for ham og det har taget rigtig meget af problemerne.