Fodboldstjerner retter fokus på endometriose

Endometriose er en meget smertefuld bindevævssygdom, som man regner med rammer hver 10. kvinde i den fødedygtige alder. Det er samtidig en sygdom, som der er alt for lidt viden om.

I England bruger man kendte kvinder til at rette fokus ved at fortælle egne historier. Det gøres under den såkaldte “Endometriosis awareness week”. To af de kendte kvinder er de to landsholdsspillere i fodbold, Leah Williamson og Bethany England.

Williamson, der er anfører for landsholdet og stjerne hos Arsenal, fortæller at hun kæmper meget med endometriose. Hun havde store problemer op til EM på hjemmebane i 2022.

-Jeg lå på gulvet i omklædningsrummet og havde så ondt at jeg ikke kunne mere, fortæller spilleren der tvivlede på at hun kunne gennemføre finalen foran næsten 100.000 mennesker på Wembley Stadium. Heldigvis lykkes det.

Bethany England, kollega på landsholdet og stor stjerne hos Tottenham Hotspur, fortæller om en gang hvor hun kollapsede på gulvet i et supermarked. Smerterne var ekstreme og hun endte på hospitalet.

-Det blev starten på god medicinsk hjælp. Hvis du lider af endometriose så søg hjælp hos lægerne, siger hun.

r

Til toppen