Petter tager i uge 29 afsked med sin gamle ven, massage-briksen, i klinikken. Nu kommer der en helt ny briks. Tegning: Chat GPT
Imens klinikken holder sommerlukket, i uge 29, sker der ting og sager bag de lukkede døre.
Blandt andet skal den, efterhånden noget udtjente, behandler-briks udskiftes. Det er næsten som at tage afsked med en gammel ven.
Massage briksen var allerede ‘gammel’ da den landede i klinikken i 2021. Flytningen af klinikken skete midt i corona-nedlukningen, hvor der ikke var økonomi til noget som helst. Men der var behov for en anden type briks, end de brikse som Petter brugte førhen. Det at klinikken nu lå i gadeplan betød at mange flere klienter med gangbesvær, og andre problemer, fik adgang. Så skulle der en meget mere stabil briks til.
Den fandt Petter brugt til 5000 kroner. Velfungerende men noget slidt i udtrykket.
Nu – flere år senere – er briksen stadig velfungerende men meget mere slidt i udtrykket. Så nu får Petter et stort ønske opfyldt når der ankommer en splinterny briks i uge 29.
Den gamle briks skal ikke kasseres – den lever videre hos en flink mand som hedder Mogens.
Også klinikkens to akupunktur-stole skal have et service-tjek i uge 29. Så håber vi, at de holder en sæson mere 🙂

