Cille – som naturligvis hedder Cecilie – kommer i klinikken ca én gang om måneden. Sådan har det været i mere end ét år. Og ligesom vanligt er der nok at løsne op – men intet er direkte desperat. Sådan har det bestemt ikke altid været.
Tværtimod. Faktisk har de seneste år i den unge kvindes liv været et helvede på jord. Hver eneste dag plages af massive hovedpiner og migræner. Hun har været sygemeldt meget længe og kan slet ikke se, at det skulle kunne få en ende. Cille er mor til to og alle hendes kræfter bruges på at være en god mor. En opgave, som hun langt fra føler, at hun lykkes med.
Det er ikke fordi hun tror, at det vil gøre den store forskel at hun står her i sæsonen. Det er udelukkende fordi gode veninder har givet hende et gavekort. Men det blev heldigvis begyndelsen på noget godt for Cille.
Da jeg fik at vide, hvordan det var fat med Cille, opfordrede jeg hende til at udfylde et såkaldt signalskema. Det er et lille spørgeskema, som man kan udfylde helt gratis og næsten anonymt HER.
Skemaet talte sit synlige sprog. Kroppen var totalt udmattet og gjorde ondt overalt. Søvnen var rigtig dårlig, maven var helt håbløs og hele kroppen var kold – blodcirkulationen havde det svært. Det var ikke så svært at få øje på det, som er et godt bud på årsagen. Et liv fyldt med pres og problemer. Forældrenes ulykkelige skilsmisse, hvor datteren kom i klemme, masser af mobning i barndommen og et årelangt liv med en partner, som var både fysisk og psykisk voldelig.
Der skal en plan til
Det ville aldrig være den store hjælp for Cille, hvis vi bare bevidstløst begyndte et behandle hovedpine og migræne. Det skal vi naturligvis også – og der er nok at gå i gang med – men vi skal også satse stort på at få maven til at virke, ligesom Cille skal have sin søvn tilbage. Og helt afgørende er det, at Cille – så hurtigt som muligt – skal mærke at nu kommer der fremgang.
Vi arbejder meget intensivt, men stadig respektfuldt. Kroppen skal kunne følge med. Ud over massagen spiller akupunkturen en meget stor rolle. Cille har mange tunge ting i rygsækken, som hun skal kunne bearbejde og skille sig af med.
OPDATERING:
Nu er vi et stykke inde i forløbet og man kan tydeligt mærke på Cille at det rykker sig. Både i forhold til kroppens mange smerter, men også i hendes forhold til sig selv og sin krop. Cille har fået øje på, hvor fantastisk en krop og psyke hun faktisk har. Hun skal se, hvor meget hun har kæmpet. Og hun kan se, at hun ikke har været svag og sølle. Hun er – og har været – en kæmpe kriger. Det kan hun se nu – og det hjælper rigtig meget i processen.
-Det er uhyggeligt, men der er bare ingen der nogensinde har ‘set’ mig før, lyder det trist fra Cille, som nu igen tør tro på at der venter et godt liv forude. For hende behøver det ikke være fuldstændigt uden smerter og problemer. Det skal bare være muligt og tåleligt.
For en god ordens skyld: I opslaget har vi ‘omdøbt’ Cille. Til hverdag hedder hun noget helt andet.