Hist Betina

Betina har dagligt slemme smerter i fødderne



Betina anede ikke sine levende råd. Den unge kvinde, som naturligvis ikke hedder Betina, arbejder i en skobutik og er på benene dagen lang.

Smerterne i fødderne var ved at drive Betina til vanvid.
Det var helt tydeligt at Betina var meget smerteplaget. Hun har været i klinikken før, med andre smerter, så jeg ved at hun ikke er nogen tøsetøs.
“Jeg har så ondt i mine fødder. Det gør ondt hele tiden og jeg kan slet ikke sove om natten,” fortæller hun.

Betina arbejder i en butik og hun har netop skiftet job. Det nye job betyder meget længere dage, ligesom hun ofte skal op på en stige for at hente varer til kunderne.
“Jeg har skiftet fodtøj mange gange, og kun gået i ‘fornuftige’ sko. Min kæreste har forsøgt at massere men det bliver bare værre og værre,” lød det fra en plaget og bekymret Betina.
Og hold da fast hvor kan jeg godt forstå hendes pinsler. Foden er en kompliceret konstruktion med mange knogler, ledbånd, sener osv. Og hver en muskel i Betinas fødder stod næsten i krampe.

Vi fik langsomt og forsigtigt gang i cirkulationen og kunne komme til at massere. Hurtigt faldt smerterne og Betina var tydeligt lettet.
Vi har kun behandlet Betina to gange. Anden gang viste jeg hende hvordan hun selv – med en lille bold – kan massere de mest belastede muskler og stille og roligt har hun også vænnet sig til sit nye jobs strabadser. Endelig har hun også stor gavn af at bruge en salve med cbd olie i (den beroliger helt fantastisk).
Og skulle fødderne igen begynde at gøre ondt, så kommer Betina med det samme, har hun lovet ????

TILBAGE TIL LISTEN OVER HISTORIER

Til toppen