Hist Britt

Britt fik styr på sin eksamens skræk




Britt (navnet er ændret) er en rigtig dygtig person. Hun er i gang med sin uddannelse og snart skal denne afsluttes med eksamen.
Britt har styr på sine ting. Hun har passet sine studier og er på alle måder en ‘mønsterelev’.
Alligevel er Britt bange.
Hun ved godt at hun er dygtig. Hun ved godt at hun kan sine sager. Men hun ved også godt at eksamen slår hende ud. Hun er skrækslagen for eksamen og i takt med at datoen nærmer sig, bliver hun mere og mere påvirket.
Alle tanker handler om eksamen. Hun sover dårligt om natten og kommer nogen til at sige det mindste, som handler om den forestående eksamen, står tårerne klar i øjnene på hende.

-Kan du hjælpe mig, spurgte Britt i en mail. Og ja, det troede jeg bestemt, at jeg kunne – svarede jeg.

Så vi gik i gang. Både med en god snak om tingene, men også med en lille proces, som tog sin begyndelse nogle uger før den store dag.

Vi arbejdede med nåle i ører, pande, skalp og håndled. Vi øvede os i, at Britt kunne sidde stille og roligt med sine nåle i vort venteværelse. Dette gjorde vi fordi hun så kunne – og kan – komme så ofte hun føler behov for det – uden forudgående tidsbestilling.
Vi arbejdede også med åndedrættet. Med at lære, hvorledes man kan nedbringe sin stress ved hjælp af tanker og åndedræt. Og Britt begyndte at øve sig i at bruge en ‘akupressur-ring’. Det er en måde, hvorpå man selv kan ‘behandle’ sig og bruge kroppens egne evner til at finde ro og fokus. (Se mere om akupressur ringen HER).
Og endelig begyndte vi at snakke om strategi for eksamensdagen. At Britt ikke måtte læse på dagen, hvornår hun skulle ankomme, hvad hun skulle foretage sig før hun blev kaldt ind osv. Alt sammen nøje planlagt – som når et fodboldhold lægger taktik før kampen.

Da Britt – dagen før eksamen – kom til behandling, afsluttede vi denne med en rolig gennemgang at planerne og så satte vi en såkaldt ‘perma nål’ i begge ører. En nål, som sidder i øret i 4-6 dage og altså også imens Britt var inde til eksamen.

Britt afsluttede sin uddannelse med en fin karakter. Men det er ikke det eneste gode. Tilbage står især hendes sms til mig:

-Jeg gjorde det sgu! Jeg var der og jeg kunne huske det hele!! Selvfølgelig var jeg skide nervøs, men jeg var ikke angst. Jeg var ikke dobet! Jeg var mig og jeg var god!!, skrev hun.

TILBAGE TIL LISTEN OVER HIRSTORIER

Til toppen