Hist Fie

Fie fik hjælp til både psyke og de fysiske smerter

Fie var næppe nogensinde kommet, hvis det ikke var for en god og vedholdende veninde, som troede på at vi kunne gøre noget godt for Fie.

Og de første 3-4 gange Fie kom i klinikken var veninden med. Og man kunne tydeligt fornemme at det gav Fie en god tryghed. Og tryghed er altid forudsætningen for at man kan få held med sin indsats.

Fie havde ondt i alt. Ligegyldigt hvor man mærkede på kroppen var den øm og træt. Hertil kom, at den spinkle unge kvinde kunne fortælle at hun havde tabt sig meget hen over tid. Hun kunne dog også fortælle, at en del af den tabte vægt var vendt tilbage.

Vægten er blot et symptom på det hårde liv, som Fie har været igennem – og som hun stadig kæmper med. Hun har haft det svært i mange år, og har altid følt sig forkert. Hun har altid skuffet sig selv. Og i et liv, som hun på ingen måde kunne ‘bide skeer med’ blev det nødvendigt med kontrol. Og denne kontrol fandt Fie i sin spisning og sin adfærd.

For Fie blev det nødvendigt at kontrollere kosten efter selvopfundne standarder. Hendes dag skulle være bygget op af helt forskellige elementer. Hvis ikke ting var 100% som hendes hjerne krævede, brød hverdagen sammen og så sultede hun endnu mere. I en periode forsøgte Fie at finde en farbar vej ved at gøre de store psykiske smerter fysiske ved at skære i sig selv.

Som det desværre ofte er, så har den ‘hjælp’ Fie har fået alene haft fokus på maden og de OCD lignende træk i hendes adfærd. Hun har i flere tempi været indlagt på psykiatriske afdelinger og har været kraftigt medicineret.

Ud over sine mange smerter så havde Fie også en mave, som slet ikke fungerede, en cyklus som har været udeblevet i flere år. Og hendes kredsløb var tydeligt presset. Hendes hænder og fødder var iskolde,


Det blev en lang proces – og den er ikke fuldbragt endnu

Det er lidt et paradoks, men netop de mange ting som ikke virker og de mange smerter, giver en masse potentiale. Og hver gang vi kan sætte et ‘flueben’ ved noget nyt, så er det endnu et bevis for at Fie godt kan. At hun er god nok. At hun er rigtig. Vi har behandlet mange gange og det er blevet til mange timers snak. Vi har aldrig interesseret os for maden eller de tvangshandlinger, som der heldigvis er færre og færre af. I stedet har vi fokus på, at Fie skal kunne bide skeer med livet. Og det bliver hun bedre og bedre til. Fie har en gang imellem sin gode veninde med. Og det er så smukt at se glæden i venindens øjne og opleve den stolthed hun føler på Fies vegne.

Man kan kun håbe på, at der findes en ven eller veninde derude, hvis man kommer i så stor en livskrise, som Fie.

TILBAGE TIL LISTEN MED HISTORIER

Til toppen