Sygdommen hedder ‘Trigemiusneuralgi’
Denne historie er IKKE anonymiseret
Den historie du kan læse her er muligvis den vildeste beretning jeg har omkring behandling med akupunktur. Og det er uden tvivl en historie jeg aldrig nogensinde vil glemme. Og et forløb, som får én til at føle sig både ydmyg, stolt og taknemmelig for at havde været med.
Janni er – ved jeg – en person som ikke piver fordi livet giver modgang. Jeg har haft hende som klient i flere år, og vi har behandlet slemme hovedpiner, rygsmerter, maveproblemer, menstruationssmerter og ikke mindst har vi forsøgt at lindre smerter i forbindelse med en skade, som Janni pådrog sig – og som blev alt andet end bedre efter gentagende operationer.
Og hele vejen igennem var hun taget modgangen, smerterne og behandlingerne med oprejst pande.
Derfor blev jeg oprigtigt bekymret da jeg fik en sms, hvor Janni skriver at hun har smerter som hun slet ikke kan være i. Hun spørger også om jeg ved om man kan behandle ‘Trigeminusneuralgi’ med akupunktur.
Vi må hellere lige fortælle hvad ‘Trigeminusneuralgi’ er. Der er tale om en sygdom, som rammer én eller flere af nerven ‘Trigeminus’ ‘grene’ i ansigtet. Smerterne er ubeskrivelige og af en art, som man ikke kan være i. Sygdommen rammer ca 12 ud af 100.000 borgere og man regner med, at omkring 600 danskere lider af sygdommen. En meget dyster ‘fodnote’ er, at man også ved at smerterne ikke sjældent leder til selvmord.
Alt dette ved Janni udmærket. Hun er sygeplejerske og hun fortæller at den medicin, som lægerne kan udskrive (og har udskrevet) næsten ikke har nogen effekt, desværre.
Jeg har ingen idé om, hvorvidt akupunktur kan lindre Jannis smerter. Og selv ihærdig søgen, i mit bagland og på nettet, bringer mig ikke videre. Men jeg ved, fra tidligere behandlinger, at Janni er meget modtagelig for akupunktur.
Vi aftaler at forsøge. Der er ligesom ikke noget at miste.
Da Janni ankommer til klinikken var det et rystende syn. Hun måtte have hjælp til at komme frem. Janni er ikke stor af vækst, men nu så det helt skidt ud. Der var mildt sagt ikke meget ‘kød på kroppen’. Smerterne og det at de kunne forstærkes ved fx at tygge, gjorde Janni ude af stand til at spise. Så den eneste kost hun havde fået i mange dage var lidt koldskål indtaget via sugerør.
Også dette faktum gav panderynker i forhold til akupunkturen. Man skal helst have ‘lidt at stå imod med’ når man får nålebehandling, men vi aftalte at forsøge og samtidig være meget opmærksomme.
Janni kom igen allerede dagen efter. Hun fortalte, at hun havde haft ca en halv time, hvor smerterne næsten var væk, og jeg kunne se på hende, at det havde tændt et håb. Det gjorde det også hos mig. Jeg tror aldrig jeg har krydset så meget fingre når nålene kom i, som i disse dage.
Efter nye nåle kunne Janni mærke en endnu længere tålelig periode. Og efter en uge, hvor vi behandlede fire gange, begyndte man at kunne se forandringerne hos hende. Hun havde fået mere kulør i ansigtet og det lykkedes nu for hende at få fast føde. Det gav hurtigt kroppen noget styrke. Og da det lykkedes – ved hjælp af en ‘gravid pølle’ – at få parkeret Janni på massagebriksen, så hun kunne blive løsnet op i den meget stive, trætte, krop, kunne man tydeligt se at den ‘gamle’ Janni var på vej tilbage.
I en periode behandlede vi med nåle ca to gange om ugen og massage én gang. Jannis hverdag blev nogenlunde tålelig, dog bliver hun smerte-provokeret af fx tandbørstning og vi kan endnu ikke massere venstre side af ansigtet. Men nu er der atter liv i øjnene og tro på tingene hos Janni. Der er i skrivende stund den udfordring, at Jannis sygemelding er ophørt og det bliver spændende om hun kan holde sig nogenlunde smertefri når hverdagen sætter ind. Det håber vi – og ellers kæmper vi med både nåle og hænder.
Efter Jannis eget udsagn er det behandlingen med nålene, som har gjort forskellen. Janni har gennemløst denne udlægning og har godkendt den.