Lis har ondt i hele kroppen
-Det er altså svært at sige hvor det gør mest ondt. Men jeg tror nok at det er hovedpinerne, som er værst, fortæller Lis.
Hun har det dårligt med at fortælle om sine smerter. De gør hende frustreret og faktisk også bange.
-Der må jo være noget galt. Hvorfor skulle jeg ellers have ondt hele tiden. Jeg er jo ikke så gammel, sagde hun flere gange da vi tog en lille snak inden vi kiggede nærmere efter.
Jeg kan jo godt forstå Lis’ frygt. Det er svært at forstå, at man kan have så mange og langvarige smerter uden at fejle noget meget alvorligt. Men hvis man ser på den måde vi virker på, så er der alligevel noget logik i det.
Det var helt tydeligt, at Lis var ekstremt anspændt i alle store ‘nøgle muskler’. Det gør jo, at kroppen aldrig slappede af. Den gik aldrig i ‘genopbygning’ men arbejdede hele tiden. Og sådan havde det været længe.
Smerterne er i høj grad ‘signaler’ fra kroppen, hvor den gør opmærksom på hvad og hvor det er galt.
Det blev begyndelsen på et forløb, som tog flere måneder. Vi lavede en prioritering hvor vi først gik efter de værste smerter samtidig med at vi arbejdede på de store nøgle-muskler og fik gjort kroppen i stand til at slappe af i hvile. Heldigvis var Lis også god til at tage imod akupunktur, som rigtig mange sensitive mennesker er. Så nålene blev et super godt supplement til massagen, som i den grad fik hovedet med.
Det er jo sådan i en situation, som den Lis var endt i, at kroppen slet ikke havde ressourcerne til at skabe de forandringer, som hun havde behov for. Men disse ressourcer blev skabt i løbet af processen så Lis hele tiden fik flere og flere kræfter. Både fysiske kræfter og ikke mindst mentale kræfter. Lis tog ejerskab på sin proces og voksede med den. Det var den allerbedste kur imod sin frygt.