Lonni er ikke sin egen bedste ven
Egentlig begyndte det med en helt ‘almindelig’ behandling for hovedpine samt smerter i nakke og skuldre. Men det var tydeligt, at Lonnies problemer stak noget dybere. Man kunne tydeligt mærke hendes indre uro.
Man kommer tæt på mennesker under en massage og når trygheden og roen er der, kan det sagtens virke forløsende. Og der gik ikke lang tid før Lonnie fortalte at hun havde det skidt. Hun var aldrig rigtig glad og hun syntes ikke at gjorde noget rigtigt.
Det blev til en god snak, hvor Lonnie fortalte meget om sig selv, sine tanker og sine følelser. Der blev grædt nogle tårer, men der var også plads til et smil.
Massage er både beroligende, afstressende og forløsende og det er godt at have én at tale med. Men vi talte også om, hvad vi konkret kunne gøre.
I akupunkturen har man noget, som hedder at ‘vende energier’. Det er en meget effektiv måde at f inde balance i kroppen og få mere energi. Dette gjorde vi så med Lonnie samtidig med at hun fik massage og iøvrigt også akupunktur for stress og psyke.
Det var meget tydeligt, hvor meget det betød at Lonnie oplevede at hun selv fik styr på livet. Hun fik klart en øget respekt for sig selv undervejs og man kom til at opleve Lonnie som en både glad og stolt person.
Hvad er det, at ‘vende energier’?
Når man arbejder med at vende energier, bliver man behandlet med otte nåle, som er placeret omkring den ene albue, den ene hånd, det ene knæ, den ene ankel, den anden ankel, det andet knæ, den anden hånd og den anden albue. Placeringerne er meget præcise og indstikket er skiftevis yin og yang. Du kan få mere oplysning om dette ved at kontakte Peter.