Ramona har frygtelige hovedpiner
Ramona (navnet er ændret) har sine rødder i Østeuropa. Hun kom kun til klinikken fordi en god veninde stort set slæbte hende herind.
-Jeg har hovedpine tit, forklarede hun. Og man behøvede hverken at se eller mærke på hende for at opdage, at det var lidt af en underdrivelse. Ramona var meget stærkt smerteplaget. Og når jeg spurgte ind til det så har hun faktisk daglige voldsomme anfald af hovedpine og migræne.
Da vi begyndte at behandle kunne vi hurtigt konstatere, at det ikke kun var i nakke og skuldre den var gal. Ramona havde massive spændinger i lænd, hofte, underliv og mave. Hendes brystkasse – på både for- og bagside – og nakke, skuldre, hals var – ligesom alle muskler i ansigt, hovedbund, kæbe osv var voldsomt anspændt.
Det mest utrolige var, at Ramona hver dag passede et krævende job i landbruget og at hun stort set aldrig havde en sygedag. Med hendes egne ord, så var hun på ingen måde vant til at nogle interesserede sig for hvordan hun havde det. Og hun var bange for at ‘ryge ud’, hvis hun ikke arbejdede hårdt trods smerterne.
Heldigvis gik der kun kort tid før de værste smerter aftog og det lykkedes at få landet Ramona på et meget tåleligt niveau, som vi vedligeholder med en behandling ca én gang om måneden.