Sif har altid haft massive problemer med maven
Sif – som ikke hedder Sif i virkeligheden – kom slet ikke på grund af sin mave. Hun kom fordi hun døjer med hovedpiner.
Hele Sifs liv har været præget af maveproblemer, forstoppelse osv.
Men da vi første gang løsnede kroppens muskler op, var det meget tydeligt at hun var voldsomt forspændt i sine psoasmuskler. Det er muskler, som hæfter omkring rygsøjlen i lænden og dermed er med til at forme svajet i lænden. Men det er også muskler med en utrolig trækstyrke, som fylder hele bunden i hofteskålen, er ‘bunden’ i mave og underliv – og så går de på ydersiden af skambenet og hæfter på lårknoglen i lysken.
Psoas musklerne kan give masser af problemer når de spænder for meget. Lændesmerter, maveproblemer og menstruationssmerter er de mest gængse.
Det afføder det logiske spørgsmål: “Har du ikke rigtig mange problemer med din mave, og får du ikke meget slemme menstruationssmerter?”
Det kunne Sif i den grad bekræfte. Hun har faktisk haft massive problemer med maven næsten hele livet. Store problemer med forstoppelse, mavekramper og problemer med toiletbesøg.
Man kan ikke love at man kan fjerne et sådant problem, men da der tydeligt var store muskelproblemer (det var tydeligt at mærke) kunne vi tillade os at forvente at hverdagen ville blive meget bedre når vi fik sat ind overfor disse. Vi valgte en indsats på to fronter.
Dels har vi arbejdet meget koncentreret og kontinuerligt med massage. Både af psoasmusklerne og af maven. Resultaterne begyndte hurtigt at vise sig, smerterne faldt og maven blev ‘blødere’.
Dels arbejder vi med ‘Master Tung akupunktur’ for selve tarmfunktionen i maven. Man må ikke vise Tungs punkter her på nettet, men kan godt fortælle at Sif får fire nåle i hver underarm samt to i hver fod. Det er en fantastisk hjælp til maven, som ganske hurtigt begyndte at normalisere sig.
Sif er 25 år gammel og har aldrig tidligere haft en ‘normal’ mave. Hendes liv har været præget af problemer, smerter og et kæmpe problem med at undgå en lang række fødevarer som gjorde hendes liv værre. I de seneste måneder har Sifs mave virket. Hun kommer på toilet dagligt – uden smerter – og kan spise stort set frit.
Sif er blevet behandlet ca ugenligt igennem et par måneder – nu behandles hun sjældnere.