Vivi havde svært ved at være i sig selv
Vivi har det svært – rigtig svært. Hun kan ikke finde ro og har svært ved at være i sig selv. Stressen har godt og grundigt fat i hende.
Vivi er sygemeldt på 7. måned er dybt frustreret over at alt i hendes liv står i stampe.
Hun føler ikke at hun flytter sig, hun har ikke kræfter til at være den mor hun gerne vil, og en tilbagevenden til arbejdsmarkedet synes langt væk. Samtidig venter en arbejdsprøvning – som hun på ingen måde føler sig klar til – om få uger.
Vivi har bestilt en ‘ro i kroppen’ behandling, hvilket ligner en god ide. For kroppen er i den grad urolig.
Heldigvis er Vivi en sensitiv kvinde og det er ret hurtigt tydeligt at hun responderer rigtig godt – både på den dybe, langsomme massage og de nåle hun får i ører, skalp og pande.
At komme sig ovenpå stress er en lang rejse og Vivis rejse er ikke til ende endnu. Hun er i gang med en arbejdsprøvning. Hun kommer ca hver 14. Dag i behandling. Hun går også stadig hos sin psykolog.
Det som blev en meget vigtig faktor for Vivi var at opleve, at hun selv kunne gøre noget. At hendes egen krop og sind kan hjælpe hende. Og når hun stresser fordi hun fx skal møde op til jobtræning, hjælper nålene og massagen hende til at slappe af. Også søvnen har været et vigtigt element. Da Vivi kom i klinikken var søvn stort set en illusion. Nu sover hun rimeligt og – forhåbentlig – snart vil hun sove godt.
Vivi har – ud over massage – fået akupunktur i ører, skalp og pande.