Det er blevet lidt svært for Linnea at få armene ned. Hun har nemlig fået øje på hvor sej hun er.
Det har ellers ikke ligefrem været selvtillid og selvværd, som har præget den unge piges liv. Faktisk har hun altid været i tvivl om sine evner. Også om hele grunden til at hun overhovedet skal være her. Det har været rigtig rigtig hårdt for Linnea, som i flere tempi har modtaget professionel hjælp. Senest af en vejleder, som foreslog hende at hun skulle i gang med at bruge sine egne kræfter. Vejlederen har selv haft stor glæde af akupunktur og det synes hun, at Linnea skulle prøve.
Det havde Linnea absolut ikke lyst til:
-Jeg hader nåle, lød det bestemt!
-Rolig nu. Du behøver da ikke få nåle i, lød den lidt overraskende besked fra Peter:
-Der er mange andre muligheder. Lad mig vise dig det, sagde han. Og så kom Linnea og hendes mor i klinikken.
Her fortalte Peter om hvordan kroppen reagerer, at man ikke er forkert, svag eller mærkelig fordi man reagerer. Og han viste hvordan man kan bruge ‘kugler’, akupressur-ring, om vejrtrækning osv. Faktisk havde vi en god snak, og på vej hjem fortalte Linnea sin mor, at hun var så glad for at blive taget alvorligt.
Undervejs i snakken havde Peter også vist hvordan akupunktur virker. Han viste Linnea en nål, som han satte i sig selv – hvor lille den er og at den ikke efterlader sig et hul. Vi snakkede om, at Linnea måske kunne tænke sig en enkelt nål, som vi ville tage ud igen med det samme. Bare så hun aldrig mere skulle være bange for om det gør ondt. Det ville Linnea gerne.
Da Linnea havde første nål (i sin pande), kunne hun ikke lade være med at grine:
-Den gør jo ikke ondt, spruttede hun. Tydeligt lettet.
Den dag fik Linnea yderligere tre nåle i. Efterfølgende har vi også masseret et par gange, ligesom hun hen over noget tid kom flittigt og fik nåle. Hun benyttede sig af klinikkens tilbud om ‘drop in akupunktur’. Det var tydeligt at hun hele tiden fik mere og mere ro og styr på sin hverdag. Ud over behandlingerne var Linnea flittig til at arbejde med sin ring og sin vejrtrækning – to meget stærke værktøjer.
Så gik der faktisk en tid, hvor Linnea ikke viste sig i klinikken. Indtil en dag, hvor eksamen nærmede sig:
-Jeg skal vist have lidt hjælp, lød det fra Linnea. Vi lagde en lille plan – akupunktur, vejrtrækning, ring og en snak om eksamens-strategi. Man kunne så tydeligt se, at Linnea var kommet langt. Kroppen tog rutineret imod alt hvad vi gjorde. Denne gang brugte vi også et par ‘perma nåle’ (nåle som sidder i imens hun er oppe til eksamen). Og dagen efter var det en meget stolt Linnea, som stak hovedet indenfor:
-Jeg gjorde det sgu, råbte hun med en sejrsatitude så man blev helt rørt.