Her kan du læse nogle af de spørgsmål jeg oftest får – og svarene på dem
-Hvorfor tager du ikke din telefon?
Det er nok det mest almindelige spørgsmål jeg får.
Jamen det er jo ikke sådan, at jeg IKKE tager min telefon. Jeg tager den når jeg kan. Og hvis man efterlader en besked på telefonsvareren ringer jeg tilbage så snart jeg kan.
Det er imidlertid sådan, at i mit job arbejder men indsmurt i olie og optaget af den person, som ligger på briksens behov og problemer. Ofte kan samtalen være følsom eller fortrolig. Og så kan man ikke tage telefonen.
Men efterlad meget gerne en besked. Så ringer jeg tilbage straks jeg kan.
Hvis det haster. Hvis du fx har brug for en akutaftale. Så send i stedet en sms. En sms kan man skimme imens man arbejder og er der behov for et hurtigt svar, kan man også svare.
Kan jeg få tilskud til behandlinger?
Man kan ikke – ligesom man kan med fysioterapi og kiropraktik – blive henvist til massage. Og derfor kan man heller ikke få massagen betalt af sygesikringen. Der er heller ikke meget at hente hos Sygeforsikringen Danmark.
Der findes til gengæld sundhedsforsikringer som betaler – eller giver tilskud til – såvel massage- som akupunktur behandlinger. Der må du kontakte forsikringen og få mere information. Læs informationen nøje før du bestiller. Visse forsikringer stiller visse krav omkring valg af behandler og det er bedst at der er styr på dette, så du ikke alligevel selv ender med regningen.
Gør massage meget ondt?
Det korte svar er nej. Men det er et svar med modifikationer.
I udgangspunktet gør jeg alt for at lægge presset i massagen således at din krop tager bedst muligt imod den – og dermed aktivt spiller med. Så der er mere tale om ømhed end smerte. Du kan naturligvis have meget kraftige spændinger, måske regulære kramper. Disse gør ondt at få løsnet, men her taler man om ‘positiv smerte’, en smerte som man opfatter som rar, fordi den smerte du har ikke kroppen letter.
Vi har altid en god dialog omkring ømhed/smerte og bliver det så slemt, at du ikke kan slappe af i det, letter vi omgående presset så det passer. Det er aldrig teknikken, som vinder over den sunde fornuft.
Er akupunktur ikke bare ren overtro?
Som mange andre behandlingsformer, der baserer sig på meridian-systemet, eller andre systemer og tankegange end den medicinske tilgang vi kender, så kan akupunktur være meget svær at forstå.
Men vi skal passe meget på med, at afvise ting blot fordi vi ikke fatter dem.
I dag bruges akupunktur i meget stor udstrækning indenfor en masse områder. Og kombinationen af effektiv behandling og ingen bivirkninger gør, at denne udvikling kun bliver stærkere.
Akupunktur er et ‘komplet’ behandlingssystem, som således stort set kan behandle enhver lidelse. Det er derimod ikke altid det bedste valg. Som jeg plejer at sige til folk:
-Hvis du fx får en lungebetændelse er det klogeste jo nok at tage til lægen og få penicillin. Men der findes også lidelser, hvor akupunkturen står stærkere end medicinen – fx ved inflammation.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt akupunktur er et godt valg for sig, så kontakt Peter ved MASSAGE i Haderslev og lad os få en snak om det.
Er cupping et modefænomen?
-Ja det kan man vel godt sige. Der bliver i hvert fald ‘cuppet’ rigtig meget i disse år. Nogle gange kan man også få den tanke at bekvemmeligheden nogle gange vinder når behandlingsformen skal vælges. Behandleren får jo ikke nær så ondt i armene af at sætte ‘kopper’ end når man masserer.
MEN når det er sagt, så er cupping en fantastisk behandling, hvor den giver mening – fx på ryggen. Alle væv løftes og blodgennemstrømningen øges helt vildt. Der sker en massiv udskylning af affaldsstoffer. Og behandlingen er meget lidt smertefuld.
Kan jeg få rabat på prisen?
Det er vigtigt for MASSAGE i Haderslev at have et prisniveau, så klinikken er tilgængelig for alle.
Ud over et generelt overkommeligt prisniveau er der en række muligheder for rabat. Pensionister, studerende, børn og unge kan nemlig benytte sig af en rabat, som er på 35% af normalprisen.
En massage på 30 minutter, som normalt koster 325 kroner vil altså for en pensionist koste 210 kroner.
Kan man behandle børn?
Det virker måske underligt at børn kan have behov for behandling. Men det er faktisk ganske ofte at der ligger et barn på briksen. Man kan nemlig sagtens behandle børn, og de har en meget større modtagelighed end voksne. Så det er kortere, og lettere, massagebehandlinger og akupunkturbehandling rummer færre nåle.
Det er blevet mere stressende at være barn, der er mere uro omkring én og en ændret adfærd (fx mange timer foran en gaming computer og en masse andre skærme) belaster kroppen.
Kan du ikke forklare, hvordan det fungerer?
Kan du ikke fortælle lidt om, hvordan det er at unge, som har det svært, får hjælp i din klinik?
Jo naturligvis. Man kan naturligvis ikke generalisere, men der er helt klart en masse ting, som går igen hos de fleste.
Mange har det svært med sig selv. Svært ved at se, at de kan matche de enorme krav, som de føler at der stilles. De er bange, utrygge og har svært ved at finde løsninger.
De som vi kan hjælpe med er faktisk en hel stribe af ting. Og hvordan disse ting sammensættes kommer helt an på den unge. Fælles for alle ting er dog, at det er kroppens egne evner, som skaber udviklingen. Og det er selvsagt godt, hvis man har det svært med sig selv.
Vi bruger ofte flere forskellige ‘værktøjer’. Hvis det er OK, at bruge nåle, er det nok det centrale i processen. Men ofte bruger vi også ‘guldkugler’, som man selv lærer at sætte på og som på ingen måde gør ondt. Det samme gælder den ‘fingerroller’, som man også lærer selv at bruge. Og dertil nogle gode og effektive øvelser med fx åndedrættet.
Ikke sjældent sætter de mentale udfordringer sig også fysisk. Det giver smerter, træthed og problemer med kroppen. Og så bliver også massagen et vigtigt element. Men alt det er lettest at få et bud på når vi snakker sammen.