Sia er en solstrålehistorie x 3

Sia (tv) fik has på en masse smerter og bagefter hjalp hun sine to gode veninder, Majken og Sofia, til det samme (modelfoto)

Sia er en solstråle x3

Historien om Sia er virkelig en solstrålehistorie. Og så begyndte den endda ved et tilfælde.
Det er et godt stykke tid siden, at Sias mor havde booket en tid til sin 19 årige datter. Sia døjede med ondt i ryggen. Moderen var med i behandlingslokalet.

Da den unge kvinde kom på briksen var det tydeligt at hun var meget anspændt, men det var også tydeligt hvor meget forspændt hun var omkring sit lændesvaj. Så i forbindelse med at vi løsnede musklerne i ryggen op, siger jeg til Sia:

“Du skal være opmærksom på, at så forspændt som du er i din hofte og op i lænden, så er der meget stor risiko for, at du vil bøvle med din mave, ligesom der også er en ‘overrisiko’ for at du kan have slemme smerter ved menstruation, ægløsning osv”

Så blev der dødstille i rummet og Sia og moderen så på hinanden længe.

“Seriøst ?” spurgte de så i munden på hinanden.

Og ja, det er seriøst. For når man et så spændt i de såkaldte “Psoas” muskler, som Sia var, så er der en hel række problemstillinger, som typisk vil være der. Psoas musklerne er ‘dronningen’ i muskulaturen, og så meget som ‘dronningen’ spænder, spænder ‘undersåtterne’ også.

Psoas musklerne er meget stærke og har en kolossal indflydelse på rigtig mange ting. Man kan lidt provokerende sige, at de er mindst lige så gode til at lave ømhed/smerte i lænden, maveproblemer, menstruationssmerter, dårlig cirkulation i benene osv som musklerne i nakken er til at lave hovedpine.

Sia kunne da også fortælle, at det præcis er problemer hun kæmper meget med. Hun havde dagligt store problemer med maven. Hun kom kun sjældent på toilettet, maven var meget oppustet og der var en lang række fødevarer hun ikke kunne spise uden at få kraftige mavekramper. Især omkring menstruation var det rent helvede, fortalte hun.

Hun havde meget voldsomme smerter ved menstruation og ofte også ved ægløsning. Ikke sjældent er hun besvimet i dagene op til. Det er næsten umuligt for hende at stå og gå når det er værst. Hun oplever desuden også kraftige humørsvingninger og hun er helt ulykkelig når det er værst. Og for at gøre billedet helt komplet, så er hendes fødder og tæer istapper. Sia oplevede også problemer når hun var sammen med sin kæreste. Dels var det helt fysisk svært og ubehageligt at have samleje, og dels var det langt fra en god oplevelse.

Også mentalt var det hårdt for Sia. Både at have smerter og problemer med maven hele tiden, at være træt altid og ikke mindst hendes angst for at menstruationen skulle ramme fx eksamen, køreprøve, fester osv.

Så kan man stort set ikke passe bedre ind i billedet. Og det tog ikke Sia mange sekunder at beslutte sig for at vi skulle gøre noget ved hendes problemer.

Med meget stor forsigtighed fik vi gang i en rigtig fin proces. Med massage, akupunktur og øvelser, som vi lavede i klinikken og andre som Sia selv lavede, blev hun ret hurtigt mere smidig i musklerne og allerede ved den første menstruation kunne hun aflæse forbedringer.

Sia havde sin kæreste med til én af behandlingerne så han kunne se, hvad der skete. Og de to fik lavet et ‘projekt’, hvor de ved fælles hjælp fik Sia til at få det meget bedre med at være sammen,

Her kan du se de øvelser, som Sia selv lavede derhjemme:

Fremgangen gav mod på processen og da energien også voksede oplevede Sia også en række andre gode ting. Hun sov bedre, hun havde mere overskud og kunne mærke en større respekt for sine egne evner, Hun var virkelig blevet et glad menneske.

Trak sine veninder med

Når ting går så godt, så kan man naturligvis ikke lade være med at fortælle om det til sine venner. Og selv om ting som fx menstruationssmerter er noget tabuiseret, så kan man sagtens tale med sine veninder om det. Og to af Siras bedste veninder, Majken og Sofia, kunne fortælle at også de døjede med slemme smerter. For Majkens vedkommende sad smerterne dog mest i det nederste af ryggen og trak ned i lysken. For Sofia er der største problem, at hun ofte fik migræne i forbindelse med sin menstruation

Og sådan kan der være meget store forskelle på, hvorledes smerter og gener præcist arter sig. Men indsatsen for de to veninder blev såmænd ikke så meget anderledes end hos Sia. Og deres ‘resultater’ matchede da også hendes. Det vigtigste er at man tilpasser indsatsen præcist til hvilke behov man har og hvorledes man reagerer på behandlingen.

Et godt tip: Lav et Signalskema

Hvis man sidder og tænker: “Kan jeg måske også komme af med mine smerter og gener”, så kan man naturligvis altid tage kontakt til Peter Rasmussen ved MASSAGE i Haderslev. Men en super idé er også at udfylde et ‘Signalskema’. Det er helt gratis og uforpligtende og det giver et ret skarpt billede af de sammenhænge, som kroppen kæmper med.

Du kan udfylde et signalskema her

Gå tilbage til “Historier fra Peters klinik-siden


Til toppen