Smerter – brystkasse

Smerter i brystkassen er ofte meget sammenhængende med smerter i nakke og skuldre. I alle tilfælde kan smerter i brystkassen være angstprovokerende, da de dybe jag kan føles som om noget er galt med hjertet. Ill: Freepik.com


Smerter i brystkassen skræmmer de fleste

Når man rammes af en dyb, jagende smerte i brystet, er det ikke bare smertefuldt men også skræmmende og angstprovokerende. ‘Som at blive stukket af en kniv’, beskriver mange smerterne, som ikke sjældent sender folk på sygehuset. Ikke fordi disse smerter er farlige, men fordi man ikke ønsker at tage en chance – det er jo svært at mærke at det ‘kun’ er muskel-kramper.

Men det er det ofte. Og brystkassen er en del af den krop, som f.eks spænder i nakke, skuldre, hals og hoved. Det som gør, at man ikke med det samme tænker på muskel-spændinger er, at musklerne på forsiden af brystkassen ikke er særligt -‘meddelsomme’. Hvis man ikke lige har trænet bryst muskler i fitness centeret er de sjældent ømme. Derfor oplever vi, at folk ofte bliver helt overrasket over, hvor meget de spænder i bryst muskulaturen.

Vigtig af mange grunde

De spændte muskler på forsiden af brystkassen er problematiske af mange grunde. Dels kan de give grimme smerter, men de bidrager også meget til hovedpiner, hvor det især er smerterne på ansigts-siden af hovedet, de er skyld i. De forsyner også musklerne op igennem halsen til kæbe- og øreområdet med meget spænding. Spænding som for mange kan give problemer da man føler at det er svært at trække vejret og synke. For nogen er det angst provokerende.

Og så ved man at den meget forspændte brystkasse reducerer vor vejrtrækning, som selvsagt er vigtig for os. Ikke kun for at leve, men også for at afslappe os – både fysisk og mentalt. Det er påvist at en meget forspændt brystkasse reducerer vejrtrækningen med én liter luft per indånding. Det er meget når man betænker at en normal voksen trækker vejret ca. 11.400 gange i døgnet. Så, hvis man er anspændt i brystkassen, og føler at det er svært at komme i form, så har man helt ret.

Så der er mange gode grunde til at afspænde sin brystkasse. Tag evt kontakt til massør og akupunktør Peter Rasmussen og få hjælp og vejledning.

Typiske indsatser:

Massage

Akupunktur

Drop-in akupunktur

Øvelser

Back To Top