
Foto: Freepik.com
Astrid havde bestilt en gang massage fordi hun var plaget af meget spændingshovedpine. Og der var da heller ikke noget at sige til, at hun havde det, for hun var super anspændt.
I massagen løsnede vi hendes ryg, nakke og hals. Og, da vi kom om på forsiden, også hendes brystmuskler. Og musklerne her var benhårde. Det er sådan set ikke mærkeligt, men hos Astrid var de særligt spændte.
Jeg talte med hende om de ting, som man oftest mærker. For mange er det faktisk angstprovokerende når man spænder i halsen, fordi man har følelsen af at man ikke kan trække vejret. Og så det faktum, at hun trækker vejret mere overfladisk. Man regner med, at din indåndingsvolumen er ca. én liter luft for lidt pr. indånding når man er så anspændt. Og dem har vi gennemsnitsligt godt 11.000 af i døgnet. Det er derfor meget luft og meget ilt at mangle.
Faktisk blev Astrid rigtig glad for denne information. Hun kunne jo godt mærke, at musklerne løsnedes og samtidig var det løsningen for at irriterende problem:
-Jeg troede jo at jeg var i elendig form. Og lige meget hvor meget jeg trænede blev det ikke bedre, sagde hun.