Lisa gjorde ikke noget galt


-Jeg fatter ikke hvad jeg gør forkert. Jeg lever sundt, jeg spiser sundt og motionerer ofte. Og alligevel har jeg ondt i kroppen, ingen energi og jeg sover elendigt om natten, sagde kvinden i klinikken, lige dele sur og desperat.

Hun fortalte også, at hun var blevet tjekket for eventuel vitamin mangel hos lægen.
-Mine tal er fine, siger lægen.

Man vil altid gerne kunne sætte fingeren på et eller andet man gør galt, men måske skal vi tænke at du slet ikke har gjort noget forkert, sagde jeg og begyndte at vise hende, hvordan kroppen flere steder havde spændinger som koster hende mange kræfter.

Spændingerne omkring brystkasse, skuldre og nakke og især spændingerne omkring hofte, balder og lænd koster virkelig mange kræfter og giver også mange smerter. Det er også meget svært for kroppen at hvile og dermed sove.

-Så er det måske derfor at mit ur viser at jeg har alt for høj puls når jeg sover. Jeg har ikke ret meget dyb søvn, siger Lisa.

Der skal en gennemtænkt indsats til for Lisa. Massage som får kroppen til at slappe af, akupunktur for både krop og psyke og lidt anderledes træning, men så skal det nok komme.

RETUR TIL SIDEN MED HISTORIER FRA KLINIKKEN

Til toppen