Mit kendskab til Lunas kramper opstod ved et tilfælde. Da jeg kiggede ud af klinikkens vindue, sad der en kvinde på én af genboens (en restaurant) stole. Hun havde tydeligvis meget ondt.
Jeg gik ud til hende og spurgte om jeg kunne hjælpe. Kvinden, der var tysk, fik fremstammet at hendes fod gjorde vildt ondt. Trods lidt protester fik jeg taget hendes støvle af og det var tydeligt at foden krampede fuldstændig.
Jeg fik fortalt hende at vi meget hurtigt kunne få krampen væk og så slappede hun mere af.
Vi fik aftalt at hun, godt støttet af mig, skulle humpe med ind i klinikken, så hun kunne sidde meget bedre og få kramperne helt væk.
Jeg spurgte hende om den anden fod ikke også havde problemer, og det havde den. Så den løsnede vi også op.
Da Luna, som hun hed, slappede lidt af, lavede jeg et stort glas vand med elektrolytter i.
-Jeg får næsten disse kramper hver eneste dag, og nogle gange er de så slemme at jeg næsten skriger, fortalte Luna, og man forstod hende.
Fodkramper er meget smertefulde. Der sidder mange stærke muskler i foden, som kan gå i krampe. Samtidig er fødder og tæer jo den del af kroppen, som ligger længst væk fra blodets ‘pumpestation’. Og Luna kunne da også melde om iskolde fødder og tæer året rundt.
Luna, og hendes familie, var i sommerhus i området hele ugen, så hun kom ind forbi hver dag. Vi løsnede musklerne op og jeg viste hende, hvordan hun kunne strække ud. Både i fødder og i ben, balder og hofte. Så kommer der meget mere blod ned i ben og fødder.
Kramper så vi ikke flere af, men der var mange spændinger som vi langsomt fik has på. Og elektrolytterne, som er blevet en daglig ting hos Luna, gjorde også sit.
Efterfølgende har vi sms’et sammen, og kramperne er kun meget sjældne gæster hos Luna.