
Det begyndte med at Sandie havde udfyldt et ‘signal skema’. Det er sådan et skema man helt gratis og uforpligtende kan udfylde på nettet HER, og som tegner et tydeligt billede af hvordan kroppen spænder – og hvorledes disse spændinger spiller ind på hinanden.
På skemaet kunne man se at Sandie, som i sine yngre dage var elite tennisspiller og trænede mange timer om ugen, dengang blev behandlet mange gange for rygproblemer. En del af disse rygproblemer har hun stadig i en alder af 30. Hun har også en del bøvl med maven og når hun har sin menstruation. Det er imidlertid slet ikke derfor hun har udfyldt skemaet.
Hun har også igennem livet, og i stadig højere grad, lidt af kramper. Det er især i lægge og fødder, og de kan komme på alle tider, men især når hun dyrker sport.
-Når de først kommer kan jeg ikke få dem til at slippe. Når jeg er ude at gå eller løbe, kan jeg mange gange skulle sidde og ryste mine ben. Det er voldsomt begrænsende for min lyst til et aktivt liv, fortæller Sandie.
Vi begyndte med at mærke på musklerne. Det var meget tydeligt hvor iskolde Sandies ben og fødder er. Og musklerne var tydeligvis alt for spændte. Tydeligt at de ikke kunne slappe af. Men i sig selv ikke selve forklaringen på problemet. Det fandt vi til gengæld i Sandies hofte, balder og lænd. Den megen træning imens hun voksede og en ikke helhedsorienteret behandling af rygsmerterne, har efterladt hende med ekstremt spændte muskler i hofte, balder, underliv og lænd. I dette område findes muskler af fuldstændig vanvittig styrke og Sandies muskler var helt vildt spændte.
-Det vidste jeg intet om, fortalte hun. Og sådan er det ofte fordi de signaler man får, ikke bliver opfattet som muskelsmerter. Menses- og ægløsnings smerter og maveproblemer søges lindret på anden måde. Men det er slut. Det var nødvendigt med 4-5 behandlinger før Sandies krop kom mere i balance.
Det hjalp også at Sandie fik nogle øvelser som hjalp på kramperne og så var det tydeligvis også en rigtig fin idé, at Sandie i en periode tog ‘elektrolytter’ (næringssalte) og dermed fik sin krops saltbalance på plads.
-Det er helt vildt. Jeg anede ikke at tingene hang sådan sammen, smilede hun.